Om 65 år vil mænd og kvinder have ligeløn

Sidste år steg kvindernes løn godt nok mere end mændenes når det kommer til det private arbejdsmarked, men HK’s nye lønstatistik viser at der kan gå helt op til 65 år før der er ligeløn mellem de to køn.

I år 2011 overhalede HK’s kvindelige medlemmer mændene når det kommer til lønstigninger, forskellen i selve lønstigningen er dog forholdsvis lille.

Fortsætter denne lønstigning som nu vil det altså tage 65 år før mænd og kvinder tjener lige meget, disse tal er taget ud fra HK’s lønstatistik som er baseret på knap 40.000 medlemmers lønoplysninger.

Man skulle måske juble og klappe, men graver man lidt dybere viser det også at den reallønnen for både mænd og kvinder faktisk er faldet fra 2010 til 2011.

Lønnen steg i gennemsnit med 2,3% fra 2010 til 2011, hvorimod priserne faktisk steg med 2,6% i princippet vil dette altså give både mænd og kvinder færre penge mellem hænderne.

Reallønnen faldt ikke for alle

Det er dog ikke alle der har oplevet et fald i reallønnen 2011, i statistikken kan man nemlig se at lønnen steg mere end priserne når det kommer til aldersgruppen op til 38 år, hvorimod at de som er over 38 år oplever faldet.

Hovedstaden vinder

Vil du have et kontorjob så kan hovedstaden anbefales lige nu, her er lønnen nemlig 4.000 kroner højere end i fx Region Syddanmark.

Et HK medlem som er kontoransat i hovedstanden tjener i gennemsnit 32.478 kroner, hvilket må siges at være et pænt gennemsnit.

Når det kommer til din pension er du også bedst sikret hvis du er kontoransat i hovedstaden, her bliver ligger det gennemsnitlige pensionsbidrag på 10,4% hvor det i Region Syddanmark ligger 1,5% lavere.



Har du spørgsmål? Stil dem her: